Lanseforme er traditionelle og meget gamle, men alligevel er det forholdsvist nyt, at Mester Tung underviser lanse for sine elever i Danmark.
Lansen er i dag en ca. 3 meter lang træstav med en diameter på lidt over 3 cm. Selv uden spids er lansen et meget farligt våben, der selv under forsigtigt træning ved stød kan slå luften ud af en modstander.
I Danmark har Mester Tung indtil videre undervist både en “solo” form og tre Sanshou (partner øvelser).
I solo formen trænes tre bevægelser med lansen i serie for at styrke den eksplosive energi – evnen til at samle og aflevere al energien i et kort slag eller stød.
I de tre Sanshou trænes forskellige angreb og modangreb med en partner.