Mestre

Tai Chi Chuan har sin oprindelse i det gamle Kina. Kina har altid ligget i krig. Med tiden blev det at føre krig forfinet til en kunstart – krigskunst.

Krigskunsten blev blandet med filosofi/taoisme og ender op som forskellige kampstilarter. Hver by eller hver stor familie havde sin egen stil med sine egne hemmeligheder, som blev holdt inden for familien. Kun familiens sønner blev undervist, da pigerne jo senere ville blive giftet bort til andre familier.

Først et stykke op i 1800 tallet begyndte der at komme lidt opblødning i dette system, og Tai Chi begyndte at udbredes.

Yang Lu-Chan var den første uden for Chen familien som fik lov at lære Chen familiens Tai Chi. Yang Lu-Chan’s barnebarn, Yang Cheng-Fu mente at flere skulle have mulighed for at lære Tai Chi, specielt på grund af det’s helsebringende funktion. Derfor ændrede han på den Tai Chi, han havde lært, fjernede de komplicerede og hurtige bevægelser og samlede det vi i dagkender som “den langsomme form”. Yang Cheng-Fu er den første, som begynder at undervise Tai Chi til “almindelige mennesker”, og det er da også først op i 19 hundrede tallet, at elever uden for Kina begynder at kunne få undervisning i Tai Chi Chuan.